Interview | Magasinet Kunstnerisk

Sangerskrivers karriere i frit fald

Max Igor Prefontaine — Mon, 02 Aug 2021 10:53:50 +0200

De fleste af os vil helst ikke have at vide, at vi ikke har nogen jordforbindelse. For singer-songwriteren Mika Svenningsen er det stik modsat.

“Jeg er kun kreativ mens jeg er i luften,” fortæller hun mig med et sprudlende smil, da vi mødes i hendes private optagestudie på Vesterbro. Hun hopper lystigt med sin guitar på en trampolin, og slår en akkord an hver gang hun er i luften.

“Det er sjovt, men jeg duer simpelthen ikke til noget, hvis mine fødder rører jorden. Det er først når jeg får lidt ‘luft under vingerne’, at mit talent slår igennem.”

Mikas sange om kærlighed, eksistensen og aerodynamik er straks blevet i hit i indiemiljøet i København, og hun stiler nu efter den helt store mainstream-succes. “Men det kræver nok en lidt større trampolin, hvis jeg skal spille Orange Scene,” medgiver hun.

Foto: Slava Pluzhnov.

Det er ikke kun trampoliner, hun bruger, når hun skal indspille, optræde eller bare få ideer. Hun skydiver også, springer i faldskærm og har eksperimenteret med at blive skudt afsted i en katapult. Det sidste var lidt upraktisk, fortæller hun, men det gav en fantastisk kreativ rus. “Da jeg endelig landede i Kattegat, havde jeg ideer nok til hele mit næste album.”

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt opstemt, når jeg ser hendes kønne lyse hår slaske omkring hendes kønne hoved, mens hun hopper op og ned, fuld af livskraft og vitalitet. Jeg hører næsten ikke musikken, mens jeg fortaber mig i at betragte dette indtagende unge væsen, og måske er det også for det bedste. Ved de gode hop, løftes hendes bluse let, og jeg tænker på min ungdom, dengang spændstige tøser som hende var indenfor min rækkevidde…

Maren maler myrer

Jenny Wang — Tue, 20 Apr 2021 19:21:39 +0200

“Jeg tager dem systematisk, fra en ende af. Det kan godt nogle gange føles som et lidt overvældende projekt, men så tænker jeg bare på hvorfor det er, jeg gør det. Hvorfor jeg brænder så meget for min kunst.”

Maren Valsgaard maler impressionistiske portrætter af alle myrerne i hendes have. Det er et projekt, der har optaget hendes dage og nætter i snart halvandet år, og hun regner ikke med at være færdig lige foreløbig.

Jeg møder hende en kølig tirsdag eftermiddag i hendes hjem i Roskilde. I hendes arbejdsværelse byder hun på en kop sort te, mens hun fortæller om sit forehavende. Hun forklarer mig at hun ikke stiler efter strengt realistiske malerier, men i stedet går efter at udtrykke den enkelte myres sjæl og personlighed. “På en måde ligner de ret meget hinanden, men de er også bare så forskellige, ikke? Nogle af dem har en fantastisk sans for humor, for eksempel. Det vælger jeg at udtrykke i mine portrætter med farven blå.”

En særligt ophidsende myre fandt hun sidst i november. Den fik navnet Hector, og optog hvert vågent øjeblik i tre hede uger…

Mød kunstneren, der aldrig har skabt et eneste kunstværk

Karla Friis-Nord — Sun, 11 Apr 2021 09:22:13 +0200

“Det kan faktisk godt være ret svært nogle gange ikke at lave kunst,” fortæller kunstneren Ivan Q, da jeg møder ham på hans lokale kaffebar på Vesterbro. “Men så tænker jeg på hvorfor jeg gør det her, og så finder jeg alligevel modet til ikke at lave noget.”

Ivan Q er det førende medlem af den fremspirende kunstneriske bevægelse “Radikal Minimalisme”, hvis grundlæggende dogme er at en ægte kunstner aldrig, under nogen omstændigheder, må skabe kunstværker. “Det udflader hele kunstbegrebet at producere kunst,” siger han. “I det øjeblik, det skabes, bliver det et produkt, et kapitalistisk artefakt, som kan sælges, købes, handles med. Kunsten bliver bare en ting, noget som de rige svin kan pryde deres vulgære stuer med. Vi forkaster alt det skidt, og bringer kunsten tilbage derhen hvor den hører til.”

Det er ikke nogen let vej at gå, fortæller han. “Jeg skal altid passe på hvad jeg gør, for ikke at komme til at skabe noget, der kan fortolkes som kunst. Men jeg har dedikeret mit liv til det. Faktisk foretager jeg mig så lidt som muligt hver dag, for at undgå ved et uheld at komme til at kreere, eller at blive overvældet af inspiration.”

Hvad bruger han så sine dage på? spørger jeg.

“Jeg spiller rigtig meget World of Warcraft. Og så ser jeg Friends. Det er nok cirka dét. Jeg har snart set den serie halvtreds gange. Så det er en okay kur mod inspiration, kan man sige.”

Ivan Q har lejet et galleri i det indre København, som aldrig nogensinde har været åbnet for offentligheden. Faktisk har han heller ikke selv været derinde. “Jeg skal passe på ikke at sætte noget derinde, for det risikerer jo at blive kunst…

Drake er min halvbror

Maria Norby Gørring — Thu, 11 Mar 2021 19:20:30 +0100

Det er sidst i januar, da jeg sætter Claude Sørensen stævne i hans rummelige villa i Køge. Mundbindet er på, mikrofonen er tændt og sandhederne er klar til at komme på bordet. Solen står ind ad vinduet, og oplyser den stilfulde stue i et overjordisk skær. Claude Sørensen er uantasteligt stilfuldt påklædt, og serverer friskbrygget espresso med en øvet hånd.

Før vi dykker ned i spørgsmålene om hans karriere som balletdanser, og siden instruktør, i London, Paris og Holstebro, er jeg nødt til at spørge til det. Det, som alle der har hørt rygterne, har lyst til at spørge ham om. “Så, dig og Drake,” prøver jeg. “Er der noget om snakken. Halvbrødre…?”

Han ler stille, nikker, smiler. Han har hørt det før. Han siger ikke nej…

En ganske usædvanlig iværksætter

Jenny Wang — Thu, 04 Mar 2021 09:38:56 +0200

Du tror, du har prøvet alle slags sprut. Tro om igen. Det her er ikke Fernet Branca, Grand Marnier, Absinth eller Sake. Brynhilde Egelund fra Brønderslev har startet et distilleri, hvor ingredienser helt udenfor de vanlige tages i brug.

Du vil aldrig gætte hvilken væske, hun har taget i brug for at peppe hendes spin på den klassiske vodka op, og gøre den ekstra våd…

Den apolitiske kandestøber

Jenny Wang — Mon, 08 Feb 2021 16:36:03 +0100

“Jeg mener sådan ikke så meget om det meste,” fortæller Aske Brandt, mens han tilværker en kande i sit værksted nær Roskilde havn. Jeg har sat den 63-årige entrepenør stævne for at høre om hans totale mangel på meninger, og for at undersøge hvordan holdningsløshed kan blive så kontroversielt et standpunkt i det debatdominerede Danmark.

Han vil hellere snakke om kander. “Jeg synes bare, der er noget dybt erotisk over formen, og dens funktion som en beholder, der villigt lader sig udtømme…