<?xml version="1.0" encoding="utf-8" standalone="yes"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
  <channel>
    <title>Tendens | Magasinet Kunstnerisk</title>
    <link>https://canary.kunstnerisk.dk/categories/tendens/</link>
    <description>Recent content in Tendens on Kunstnerisk</description>
    <language>da-dk</language>
    <copyright>2021 Månegal Media</copyright>
    <lastBuildDate>Mon, 28 Jun 2021 10:37:13 +0200</lastBuildDate>
    <atom:link href="https://canary.kunstnerisk.dk/categories/tendens/index.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
    <item>
      <title>Museer satser i stigende grad på eksklusivt “original content”</title>
      <link>https://canary.kunstnerisk.dk/artikel/museer-satser-paa-eksklusivt-content/</link>
      <pubDate>Mon, 28 Jun 2021 10:37:13 +0200</pubDate>
      <author>Sarah Bønding Hoffman</author>
      <guid>https://canary.kunstnerisk.dk/artikel/museer-satser-paa-eksklusivt-content/</guid>
      <description>
&lt;p&gt;Kunstmuseer har længe kørt efter den traditionelle model – de har deres egen samling af kunstværker, som de løbende indkøber eller får doneret. Måske har de lånt nogle værker fra andre museer. Og så er der de roterende udstillinger, hvor en samling af værker fra en bestemt kunstner eller periode går på tur fra museum til museum. Det er den gamle forretningsmodel.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Men museerne er pressede i disse tider, ligesom alle andre kultur- og medieudbydere, og er nødt til at gentænke deres måde at gøre tingene på.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Et sted, hvor der for alvor er blevet rusket op i de seneste år, er tv-verdenen. Først blev de gammeldags &lt;em&gt;flow&lt;/em&gt;-kanaler overhalet indenom af streaming-tjenester, som Netflix, der tilsyneladende havde &lt;em&gt;alt&lt;/em&gt;, og gjorde det tilgængeligt til at se og &lt;em&gt;binge&lt;/em&gt; når som helst. Men dette paradigme var også kortvarigt. Inden længe kom der så meget konkurrence på streaming-markedet, at man ikke længere kunne logge på Netflix, og så bare have adgang til det hele. Hver streaming-tjeneste skal nu retfærdiggøre sin eksistens, og overtale kunderne til at betale til dem hver måned. Nu handler det hele om &lt;em&gt;eksklusivt indhold&lt;/em&gt;. Hver tjeneste får produceret deres egne serier og film, som kun kan ses hos dem. Laver Netflix nok &lt;em&gt;cool shit&lt;/em&gt;, du bare &lt;em&gt;skal&lt;/em&gt; se, så er du nødt til at blive ved med at abonnere på dem. Og det samme med HBO, Disney+, Amazon Prime, Månegal+, Viaplay, og listen bliver ved. Du kender alt til det.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Museumsverden, der selv før coronakrisen var hårdt presset på indtægterne, har også lagt mærke til denne forretningsmodel. Og de har valgt at tage den til sig.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Flere museer ansætter nu kunstnere direkte til at skabe kunstværker, som museet har eksklusivt licens til. Kunstnere skriver sågar millionkontrakter med museer om at deres kunst kun må udstilles dér. Senest har maleren og skulptøren Damien Hirst givet Tel Aviv Museum of Art eksklusive rettigheder til at udstille hans værker, mod en check på 40 millioner dollars.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Den danske museumsbranche er også med på trenden. Senest har ARoS fået Tal R som &lt;em&gt;exclusive artist&lt;/em&gt;, og Vordingborg Kunstmuseum har scoret Michael Kvium.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Samtidig satser flere museer på at hapse unge og potentielt talentfulde kunstnerspirer direkte fra uddannelserne. Guggenheim Museum i New York er gået så vidt at de nu uddanner kunstnere &lt;em&gt;in-house&lt;/em&gt;, rekrutteret direkte fra high school. Mod kost, logi og bredbåndsinternet holdes de i museumsbygningen, hvor de hele dagen producerer kunstværker, der kvalitetsvurderes af aktionærerne, og enten optages til udstilling eller destrueres. I Viborg satser man nu på samme ordning…&lt;/p&gt;
</description>
    </item>
    
  </channel>
</rss>